eXTReMe Tracker
Gribskov Kommune, på toppen af Sjælland
 
 
 
Kammerråden på Toglerupgaard og familien Rundin
 
Niels Jonas Rundin 1816 - 1882
 

Kammerråden

På Helsinge kirkegård står, på et af et smedejernsgitter omkranset gravsted, en majestætisk gravsten med en næsten utydelig indskrift.
Stenen er minde om Kammerråd Johan Jørgen Lorentzen, ejer af Toglerupgaard, og hans hustru Eline Kirstine, født Møller.
Indskriften på stenen er:
Redelig, Virkelysten, Utrættelig i Raad og Daad. En Velgjørende Fader for Mange, der velsigner hans Minde.
Et sådant eftermæle er jo en konge værdigt, og det er netop hvad Johan Jørgen Lorentzen var, sin tids Konge af Helsinge.

Kammerråden var født den 1. August 1791 i Hillerød. Han var søn af skomager Niels Nielsen, født omk 1767, som tog navnet Lorentzen. Niels Nielsen driver også garveri og denne del af virksomheden vokser kraftigt i kraft af stor efterspørgsel på læder på grund af Napoleonskrigene. Moderen var Kirsten Eskildsdatter, født omk 1766 i Udesundby, nedstammende fra Storehammerslægten, fra Storehammergård i Oppesundby.
En af fadderne, såvel ved Johan Jørgens dåb, som ved flere af hans søskendes, Skomager i Hillerød Friedrich Lohrentzen, og derfra kommer navnet formentlig. Kammerråden udtalte sit efternavn med tryk på første stavelse, og dette underbygger min teori om navnets herkomst.
Hustruen Eline Kirstine Møller kom fra Kongsted sogn i Præstø amt, var født 1. Januar 1775, og således 16 år ældre end sin mand. Hun overlevede sin mand og boede, formentlig til sin død i 1872, i Nyhuse i Hillerød. Sidste gang hun nævnes der, er i folketællingen fra 1860.
Johan Jørgen Lorentzen havde tre søskende. Den ældste broder er Lorentz Lorentzen, født i 1789. Johan Jørgen er næstældst, og derefter kommer to piger. Ane Marsille Lorentzen, som overalt benævnes som Ane Cicilie, fødes 1793, og Mette Sophie Lorentzen som fødes i 1796.
Ane Cicilie bliver gift med en garver, Jonas Rundin i København, og da han dør i 1823 fortsætter enken virksomheden, samtidig med at hun sørger for at deres fem børn bliver opdraget til borgerskabets rette værdier.
Den ældste datter Eline Christine Rundin, født 1814,bliver gift med en jurist, Carl Theodor Alberg, der er så vidt jeg kan se ingen børn i ægteskabet.
Den næstældste er datteren Hanne Cicilie Rundin, ligeledes født 1814, bliver gift med præsten Emil David Hornsyld Boeck, præst i Brøndum Sogn i Jylland. Pastor Boeck var iøvrigt ved sin død Danmarks ældste aktive præst, knap 90 år gammel. Der er tre døtre i ægteskabet. Om Hanne og Eline er tvillinger er ikke bevist, men tanken er jo meget nærliggende.
De tre yngste er sønnerne Niels Jonas Rundin, født 1816, Johan Jørgen Rundin, født 1819 og Carl Henrik Rundin, født 1821. Disse tre sønner får deres virke i Helsinge og omegn.
Som del af Ane Cicile Lorentzens husstand i 1840 nævnes i øvrigt Jens Peter Trap, Cancelliesecretair og Cancellist i Hans Majestæts Cabinetssecretariat. Denne Trap var den senere kendte forfatter til storværket Statistisk - Topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, bedre kendt som Trap Danmark. Han blev selv udnævnt til kabinetssekretær i 1856. Han ledsagede Frederik den Syvende på dennes store rejser i Jylland og Slesvig i dette og de følgende år. Han endte som Geheimeråd.
Der var ingen tvivl om at Lorentzen- Rundin familien havde gode relationer til de bedre kredse.
Som post- og diligenceby har Helsinge selvfølgelig en kro, den får i 1812 ny ejer, den 23 årige Johan Jørgen Lorentzen overtager den, sandsynligvis med økonomisk baggrund i sin faders formue, da han næppe selv kan have opsparet de 20600 Rdl som han gav for kroen.
Johan Jørgen Lorentzen får som 25 årig en kongelig bevilling til at drive købmandshandel fra nabogården Toglerupgaards hovedbygning, denne gård har han nemlig også købt på dette tidspunkt. Forretningen tiltrak mange kunder, og efter udsagn stod de i kø helt ned til gadekæret. Det skal da nævnes at der ikke var andre købmænd i Helsinge på den tid.
Ud over Toglerupgaard, som lå hvor nu Villys Radio og Vinhuset ligger, ejede han også gården Kongensgave, hvor nu Bymuseet for Helsinge har til huse.

Kongensgave

Denne gård, med 66 tdr. land, overtager nevøen Johan Jørgen Rundin i 1841, både uddannet jurist og landmand. Hans Kone var Christence Henriette Borthig som kom fra det københavnske borgerskab, datter af en lysestøber. En helt almindelig bonde var han ikke, hans akademiske titel åbnede dørene i provinsbyen, og han omtaltes som Hr. Rundin, hvor man normalt omtalte bønder med for- og efternavn.
Kontant betalte han 1000 Rdl til onklen, og dertil skulle ydes en kontant sum på 200 Rdl årligt i onklens levetid. Ret favorable vilkår for at overtage en større gård, også dengang.
Rundin startede en produktion af lervarer og porcelæn, en produktion som varede i ca. 4 år, indtil fabrikken i 1848 nedbrændte. Afsætningen gik vist ikke så godt som forventet, så langsomt men sikkert forværredes økonomien.
Rundin ville i 1846 udvide fabrikken, og i denne forbindelse indbød han til aktietegning, der skulle tegnes for 85000 Rd aktier, hvoraf Rundin selv ville tegne for 5000 Rd. Aktietegningen gik ikke så godt som Rundin vel havde ønsket, og han forsøgte sig nu med et lån fra statskassen på 30000 Rd. Hvis dette lån blev bevilget, havde han tilsagn om yderligere 15000 Rd fra en københavnsk forretningsmand.
Staten ville gerne have sikkerhed for seriøsiteten i projektet og sendte to fagfolk til Helsinge for at bedømme sagen. De var uenige om hvorvidt Rundin havde format til stordrift, og sagen trak ud, og lånet blev ikke bevilget.
Efter branden opførte Johan Jørgen Rundin den nuværende bygning, som var hovedbygning på gården Kongensgave indtil gården blev nedrevet. Bygningen huser i dag Helsinge Bymuseum.

Johan Jørgen Rundin opnår hurtigt tillidshverv i det lille samfund. Titler som sogneforstander og sognefoged kan han allerede kort efter sin overtagelse af gården smykke sig med, men medlemsskabet af sogneforstanderskabet må han se sig frataget igen allerede i 1846.
I 1848 brænder gården under lidt mystiske omstændigheder, og under opklaringen må Rundin lide den tort at blive arresteret. 66 dage varede frihedsberøvelsen, men sagen blev aldrig helt belyst.
Gården bliver genopbygget, men i 1855 blev Kongensgave solgt på tvangsauktion, og dermed sluttede Johan Jørgen Rundin´s tid i Helsinge. Han døde i København i 1863.

Toglerupgaard

Toglerupgaard overtoges af Niels Jonas Rundin, som drev bedriften videre, med både købmandshandel, kro, brændevinsbrænderi og landbrug. Han var gift med Caroline Christiane Jensen, af Unnerup mølle. Ved giftermålet 28 Dec 1852 i Vejby kirke har han titel af Cand.Phil og med hjemsted på Unnerup mølle. Forloverne ved brylluppet er Kammerråd Lorentzen af Helsinge og Skolelærer Lundt af Unnerup, den sidste har iflg. notat i kirkebogen givet ”Skriftligt Forløfte”.
Unnerup Mølle har han fået af Johan Jørgen Lorentzen, og får i 1845 skøde på den, og også den nærliggende Unnerupgård.
I 1857 køber han også Bøgeskovgaard i Laugø, men skødet bliver først læst i 1868. Gårdenes drift bliver sammenlagt.
Caroline Christiane Jensen og Niels Jonas Rundin var fætter og kusine. Hun var datter af Mette Sophie Lorentzen og garvermester Jens Jensen i Hillerød. Mette Sophie var søster til Ane Cicilie Lorentzen, Niels Jonas Rundins mor.

Unnerup Mølle

Carl Henrik Rundin optræder i folketællingen i 1845 som fabrikant, i 1850 som grosserer, men overtager senere Unnerup Mølle efter broderen. Hans kone er Elise Christine Lüders, proprietærdatter fra Blangstedgård ved Odense. De får tre børn, den ældste dør kort efter fødslen, og den mellemste, Theodor Emil Ernst Rundin, optræder senere som fasanmester på godset Gisselfeldt. Den yngste, en datter, hører vi ikke mere om.

Niels Jonas Rundin

Niels Jonas Rundin var en mand som prægede Helsinge. Han var én af initiativtagerne til at folænge jernbanen fra Kagerup til Helsinge, han var sogneforstander 1842-1844. Han etablerede en hestemølle i Helsinge, og i 1863 opførte han Helsinge Mølle, cirka hvor nu Møllestien ligger. Brevsamler 1860-1862.
Han fik også tilladelse til, efter nogen diskussion, at etablere et brændevinsbrænderi. Til at drive dette og købmandshandelen er i 1880 en Hans Peter Olsen og hans kone Engeline Werdelin fra Frederikssund nævnt.
Niels Jonas Rundins yngste søn, Fritz Nicolai Holger Rundin, født 1869, er i 1890 mejerielev hos mejeribestyrer Frederik Carl Müller i Store Lyngby.
Niels Jonas Rundin døde den 3. december 1882, 65 år gammel. Han blev begravet i Hillerød den 9. december 1882. Sønnen Otto Rundin driver en kort periode købmandsforretningen videre, på moderens borgerskab.

Bort fra Helsinge

Enken Caroline Rundin flytter til Hillerød, hvor vi finder hende i folketællingen 1890 som boende i Mørkegaden, med opgivet erhverv: Driver Agerbrug. Hos hende bor sønnen Gustav Herman Rundin, 24 år gammel.
Hun dør på Skenkelsø Mark i Jørlunde Sogn 22 juni 1909 og bliver begravet i Hillerød sammen med sin mand. Begravelsen foretages af Slotspræst Paludan Müller. Hun har formentlig boet på Allingebjerggaard ved sin død, eller i hvert fald haft ophold her hos sin datter og svigersøn.
Toglerupgaard og Bøgeskovgaard overtoges af en svigersøn, Ole Christian Frederik Olesen, født i Nøbbet på Lolland i 1854 og gift med Anna Sophie Rundin, født i 1862. De får tre døtre og en søn, alle født i Helsinge.
Bøgeskovgaard overtages i 1898 af proprietær Rasmus Rasmussen. Hvor længe de havde Toglerupgaard ved jeg ikke, men det er måske samtidig med salget af Bøgeskovgaard at de sælger denne. Datteren Marie Karoline Rundin Olesen bliver gift i Jørlunde Kirke i 1905, hvor familien har Allingebjerggaard på Skenkelsø Mark. Ved dette bryllup er brudens morbror, Købmand Otto Rundin af Hellerup forlover. Den yngre søster Jenny Sofie Augusta Rundin Olesen bliver også gift i Jørlunde Kirke, i 1909. Jeg finder dem igen i Veksø sogn i folketællingen 1916. Her er de på Vaselundgård og hos dem bor sønnen Niels Einer Christian Rundin Olesen, født i 1895. Denne bliver i 1918 gift med en pige fra Randersegnen, og fra ham nedstammer der en del som bærer navnet Rundin. Niels Einer Christian Rundin Olesen dør i 1967.
Den yngste datter Helga Nielsine Rundin Olesen gifter sig med korpsofficiant Lars Jensen fra Skenkelsø i 1919.
Lars Jensen er af Nittebjergslægten, og har de to fået børn er det altså Nittebjergere som jeg selv er det. Lars Jensen og jeg har Lars Larsen (1664-1739) på Damgården i Sperrestrup, Jørlunde Sogn, som fælles ane.

Vaselundgård i Veksø har været i Nittebjergslægtens besiddelse, sidste ejer i slægten jeg har sikkerhed for er Lars Peder Hansen, gift med Meta Andrea Vilhelmsdatter, de bliver gift i 1884 i Veksø. Meta var af Nittebjergslægten. De fik seks børn, tre døtre og tre sønner, hvoraf den ældste og den yngste af sønnerne udvandrede til USA. Meta kan også føre deres slægt tilbage til Lars Larsen (1664-1739) på Damgården i Sperrestrup.
Det kan være en af Lars Peders og Metas arvinger som har solgt Vaselund til Olesen/Rundin familien.

Kun navnet tilbage

I dag er det kun Rundinsvej som minder om Rundin familiens fortid i Helsinge, og så altså en gravsten på kirkegården, men her skal man have gode øjne for at tyde den forvitrende indskrift.
Blandt andet derfor denne lille fortælling, for at vi ikke skal glemme vor bys fortid.
Hvorfra Rundin familien kom ved jeg ikke. Navnet Rundin er udbredt i Sverige, så måske skal man rette blikket over sundet for at finde familiens rødder.

Se Storehammerslægten her

Se Nittebjergslægten her

Kammerrådens gravmæle på Helsinge Kirkegård

 
Skrevet Februar 2008

©Hans Reckweg

Videregivelse er ikke tilladt, jfr. Ophavsretsloven.
Det er imidlertid tilladt at linke direkte til denne side.

 
 

eXTReMe Tracker