eXTReMe Tracker
Gribskov Kommune, på toppen af Sjælland
 
 
 
Fra Græsted Damp Sporvej til Lokalbanen
Jernbanen gennem Gribskov blev primært anlagt for at fragte træ til byggerier i hovedstaden, som afløsning for den transport som havde foregået ad Søborg kanal til Kattegat og derfra videre gennem Øresund. Passagertransporten var der nok ikke tænkt så meget på fra starten.

Ved loven af 23. maj 1873 blev der givet regeringen bemyndigelse til at meddele eneret til anlæg og drift af en jernbane med udgangspunkt i Hillerød, gennem Gribskov, og til et punkt nord for denne. Som ved alle jernbaneprojekter opstod der herefter en heftig debat om linieføringen. Da linien var fastlagt og tegningen af kapital var afsluttet var man efterhånden nået helt frem til den 17. januar 1879 inden der kunne tildeles koncession. I 1879 fik Scandia kontrakt om anlæg af banen og levering af materiel. Startsignalet var givet for Græsted Damp Sporvej.
Da budgettet var yderst beskedent blev banen anlagt med det engelske Liwesey grydespor system, konstrueret af ingeniør Rowan. Sporene var funderet i tracéen ved hjælp af en form for omvendte gryder, og i sideretningen sikret af jernstænger. Materiellet bestod af dampvogne. Begge dele blev dog meget hurtigt udskiftet. Gribskovbanens Drifts-Selskab blev stiftet den 7. januar 1880 og dette selskab overtog koncessionen til banen. Indvielsen fandt sted uden større pomp og pragt den 20. januar 1880 og regelmæssig drift blev påbegyndt med 3 daglige tog i hver retning.
En stor del af banens indtjening var tænkt baseret på brændetransporter, til det formål anlagdes en del brændepladser langs sporet, bl. a. ved Gribsø, Kalvehavevej og Gammelvang.

Nu var jernbanen så nået til Græsted, og i Kagerup bidrog savværket til banens likviditet med fragt af træ til København. Det var i årene hvor ”Kulfanden”, Jens Olsen Christensen regerede der.
Træet kunne komme til staden, formålet med banen var opfyldt.
Kagerup var således station på banen, og bygningen står stadig som et minde om datidens byggestil for jernbanestationer. Fra banens åbning i 1880 og til 1926 regerede den navnkundige stationsforstander Jens Jantzen Jacobsen på Kagerup station, 46 år i banens tjeneste må vist være en rekord for stationsforatandere. Stationsforstander Jacobsen var ikke lokal, han var født i Rudkøbing på Langeland i 1851, fjernt fra skovens dybe stille ro på Kagerup station. Han var altså 75 år da han stoppede sin karriere ved Gribskovbanen.
Banens stationer var tegnet af Statsbanernes overakitekt, professor Henrich Wenck, som ialt skal have stået for tegningerne til ca. 150 danske stationsbygninger, deriblandt Københavns Hovedbanegård.
Ikke så snart man var nået til Græsted, så rettedes ønskerne mod en forlængelse, og i 1896 forlængedes bane til Gilleleje.

Byboerne så også en mulighed i jernbanen. Ved Gribsø etableredes en pavillon, som i mange år, indtil den nedbrændte, var mål for mange glade familieudflugter til Gribskovs indre og Gribsøs idyl. Denne pavillon lå ved den sydlige ende af søen, altså ikke ved det nuværende Gribsø Trinbrædt. Det nedlagte sidespor fra brændetransporternes tid ved det nuværende trinbrædt blev taget i brug under 2. verdenskrig, da skisportsfolk brugte et par jernbanevogne somvar stillet på sporet til omklædningsrum ved vinter aktiviteterne i den snedækkede Gribskov.
En driftig skovansat som boede i Gribsøhus lige ved det ny trinbrædt indrettede snart en slags afløser for den gamle pavillon, og serverede kaffe og tilbehør for skovens vandrere og tilrejsende togpassagerer. Det var dog ikke tilladt at nyde spiritus på stedet. Kontrollen med oveholdelsen af dette forbud er til diskussion, det skal ikke have været alt indholdet i de mange flasker med danskvand der var bobler i.
På pladsen hvor Gribsøhus lå, er der stadig bænke til publikums disposition, ligesom der er grillplads.

Også landliggerne benyttede banen, som bragte byboerne op til Kattegat og lys og luft.
Også Helsinge hungrede på jernbaneforbindelse. En driftig gårdmand i Ammendrup havde indsendt en ansøgning om at drive værtshus og rejsestald ved Kagerup station, da denne station benyttedes som Helsinges lokale station. Dette andragende anbefaledes af kommunalbestyrelsen men ministeriet afslog.
En gruppe borgere i Helsinge, med birkedommer Hammerich i spidsen, fik udvirket en etablering af en sidebane til Gribskovbanen fra Kagerup til Helsinge, og denne indviedes 16. Juni 1897. Græsted havde taget meget handel fra Helsinge siden banens start, dette blev der nu ændret på.
Transport af foderstoffer og tømmer blev også en del af den ny stræknings opgaver, ligesom et læssespor for Mårum Teglværk etableredes ved Duemosegård.
Forlængelsen til Tisvildeleje lod dog vente på sig.
Ved loven af 27. maj 1908 blev det vedtaget at anlægge en jernbane fra Helsinge til Tisvildeleje - men uden tilskud fra staten. Først da man revidere vilkårene ved lov af 20. marts 1918 og staten stillede med 50 procent af anlægskapitalen kom der gang i sagerne.

Først i 1924 blev strækningen indviet, og nu havde man direkte togforbindelse både til Gilleleje og Tisvildeleje, og banen fik stor betydning for turismen langs Kattegatkysten.

Banen havde en del stationer og trinbrædter. Mange af de gamle stationer er revet ned, og erstattet af trinbrædter. Førnævnte Kagerup station er nok den mest markante, men også Græsted og Gilleleje stationer er fine repræsentanter for datidens byggekunst.
Vejby station er ikke køn for tiden, og Tisvildeleje lokalråd kæmper en kamp for at byen kan beholde sin station. Den gamle drejeskive er væk, og på sporet ved pakhuset er Kulturtoget parkeret.
Inde i stationsbygningen er der stadig en rigtig ventesal, lad det endelig forblive sådan, og lad ikke dette stationsmiljø segne for agressivt byggeri i moderne stil.

Mårum station ligger også lidt spøgelsesagtigt hen derude i skoven. Den var nærmeste station for militærnægterlejren i Gribskov, og for det fængsel som senere eksisterede i disse bygninger.

Helsinge gamle station er nedrevet og har givet plads for et nyere byggeri, Helsinge er i dag skiftestation mellem tog og bus, og et betragteligt antal buslinier udgår også herfra.
Helsinge stations fremtid er uvis, bygningsmæssigt, da der her er planer om et stort center, hvori stationens område indgår.

I denne tid er man fra Lokalbanens side ved at renovere banens trinbrædter, første skridt på vejen er Holløse trinbrædt, som får en grundig overhaling.

Tidligere tiders holdepladser som Høbjerg, Kildeport og Storkevad er væk, resterne af dem er synlige endnu.

Den nyeste station er Græsted Syd, som erstattede Pibemose trinbrædt, og fungerer som forbindelsessted for bustrafikken.
Oprindeligt var der et trinbrædt lidt nord for gården Lopholm, kaldet Vokstrup, men det flyttedes til Pibemose, det nuværende Græsted Syd.

Materiellet på Gribskovbanen har været damp og motortog, og skinnebusserne indtog banen først i 50erne.
I midten af 60erne fik banen de såkaldte Y-tog, kaldet Lynette, som blev bygget i Üerdingen i Tyskland. Disse tog blev en slags standard på mange danske privatbaner, og kørte indtil 2006 på Gribskovbanen, altså i ca. 40 år.
I 1997 fik man det første tog af IC2 typen, bygget på Scandia i Randers, og meget lig de kendte IC3 tog som kører på DSB´s skinnenet. Det første af disse tog blev behørigt døbt ”Mor Grib”. Disse tog var af meget høj standard, og passagererne savnede dem, da de blev trukket ud af driften på Gribskovbanen og flyttet til Frederiksværkbanen, angiveligt fordi værkstedsfaciliteterne for denne togtype var placeret i Hundested. De blev senere solgt igen, og kører nu på Lollandsbanen på strækningen mellem Nykøbing Falster og Nakskov.

Endelig kom så de nye Coradia Lint 42 tog i 2006. Nutidens letbanetog, lyse og moderne i eksteriør og interiør. Disse tog er også tyske, fra Alstom i Salzgitter.
Gribskovbanen er rustet til fremtiden, og nu er det passagertrafikken der er den bærende.
Dagligt bringer banen pendlere i tusindvis til Hillerød som fødelinie for S-togene mod København.
Yderligere har man nu forbundet sporene i Gilleleje, så togene nu kan køre direkte fra Hillerød via Gilleleje til Helsingør, ad Helsingør – Hornbæk – Gillelejebanens spor. Et væsentligt plus i den nordsjællandske infrastruktur.

Lokalbanen er i dag inde under Movia, det overordnede selskab for den kollektive trafik i Hovedstadsregionen. Nordsjælland har en del gamle privatbaner, de fleste har overlevet, og er samlet under navnet Lokalbanen. Den gamle strækning ”Lille Nord”, som faktisk er ældre end Kystbanen, er også overgået fra DSB til Lokalbanen.


Skrevet Februar 2008

©Hans Reckweg

Videregivelse er ikke tilladt, jfr. Ophavsretsloven.
Det er imidlertid tilladt at linke direkte til denne side.

 

eXTReMe Tracker