eXTReMe Tracker
Gribskov Kommune, på toppen af Sjælland
 
 
Søren Kierkegaard Stenen på Gilbjerg Hoved
 
På stien ved Gilbjerg Hoved står denne sten, rejst til minde om filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855), som var Gillelejes første turist tilbage i 1835. Stenen er rejst netop her, fordi det var hans yndlingssted, hvor han sad og tænkte sine filosofiske tanker over livets store og små problemer. Teksten på stenen "Hvad er sandhed andet end leven for en idé" skrev han i august 1835, på et tidspunkt hvor han læste på det teologiske fakultet på Københavns Universitet.
Søren Kierkegaard er en af Verdens store filosoffer, og hans værker er oversat til utallige sprog. Man påstår at han er mere kendt i Japan end i sit fødeland. Hans store interesse var den menneskelige eksistens, som var omdrejningspunktet i en stor del af hans forfatterskab.
 

eXTReMe Tracker