eXTReMe Tracker
Gribskov Kommune, på toppen af Sjælland
 
 
Hvorfor en side om Gribskov Kommune
 
Gribskov Kommune er min hjemkommune, og jeg er glad for at bo her, og vil gerne fortælle andre om det.
Jeg bor her fordi jeg kan lide naturen omkring mig, skovene, det åbne landbrugsland, havet og søerne - sammenholdt med det faktum, at indenfor godt en halv time kan jeg stå på Københavns Rådhusplads og opleve metropolens intense liv.
Samtidig er jeg en del af det samfund der omgærder mig, og som jeg mener man skal være en aktiv del af. Ligesom de slægter som gik forud for min egen herkomst.
Jeg bor på historisk grund i Helsinge, nærmere betegnet på det sted hvor den gamle Landagergård lå, og jeg bor faktisk der, hvor stuehuset til gården var beliggende. Spændende når man som jeg selv er historisk interesseret.
Som aktiv slægtsforsker lavede jeg slægtssiden om
Nittebjergerne, som aktiv samfundsborger har jeg lavet denne side som en hyldest til den kommune, hvori jeg har boet siden 1974, som en beskeden tak for godt værtskab fra den omgivende egns side.
Det er mit håb at denne side vil blive et samlingspunkt for hele den nye kommune. Her vil blive fremlagt billeder fra hele kommunen, omtale af vore baner, links til alskens foretagsomhed og meget, meget andet.

Helsinge i marts 2007

Hans Reckweg

Link information:

Alle firmaer, foreninger, interesseorganisatiner og enhver anden foretagsomhed med hjemsted i Gribskov kommune kan blive optaget med link på denne side. Har man en privat hjemmeside som man gerne vil have optaget her så er det naturligvis også muligt. Alt er gratis.

Ethvert forslag til forbedringer er velset, siden må gerne ende med at blive et projekt som skal sammentømre alskens interesser i Gribskov Kommune. Alt foregår på frivillig og ulønnet basis, uden kommercielle bindinger af nogen art.

Er der spørgsmål til denne side? Send mig en mail ----------------

Juridisk information:

Alt materiale på denne side er omfattet af Lov om Ophavsret og det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst fra siden.
Det er imidlertid tilladt at linke til siden, dog ikke direkte til billeder. Ved ethvert citat fra siden skal anføres at teksten stammer fra
www.gribskovinfo.dk

Det skal understreges, at indhold på sider som der linkes til fra denne side er uden ansvar for ejeren af denne side.

Ved tvivlsspørgsmål rettes henvendelse til sidens ejer:

  Hans Reckweg

Landagerkrogen 5

3200 Helsinge

hacr42@hotmail.com

 
Siden er oprettet den 6. december 2006

eXTReMe Tracker